Nyt badeværelse i Holstebro og Herning omegn
Drømmer du om et nyt badeværelse, eller trænger det gamle til en opgradering? Vi hjælper med både nye badeværelser og renovering i Holstebro, Herning, Lemvig og Skive – altid med fokus på en løsning, der passer til din bolig og dit budget.
Et badeværelse stiller høje krav til både funktion og udførelse. Derfor har vi fokus på kvalitet i hele processen, så du får et resultat, der både fungerer i hverdagen og holder i mange år.
Hos P. Amstrup Møller A/S tager vi udgangspunkt i dine behov og sørger for, at indretning, materialer og løsninger hænger sammen i praksis – ikke kun på papiret.
Ring og få hjælp med dit nye badeværelse
Komplet renovering af badeværelset
Et godt badeværelse skal først og fremmest være bygget korrekt op, så det kan holde til fugt, daglig brug og det slid, som et badeværelse bliver udsat for år efter år.
Det er blandt andet her, vores erfaring som murer kommer ind i billedet. Vi har styr på alle dele af arbejdet, der kommer med en komplet renovering af badeværelser. Det gælder blandt andet:
- Flisearbejde
- Fliselægning
- Korrekt opbygning af underlag
- Vådrumssikring
- Vådrumsfuger
- Fald mod afløb
Det er ikke alt sammen lige iøjnefaldende, men det har stor betydning for, om dit badeværelse fungerer optimalt.
Renovering af badeværelse med fokus det vigtige
Der kan være mange grunde til at vælge en renovering af badeværelse. Nogle ønsker at udskifte et gammelt og slidt rum, mens andre gerne vil gøre badeværelset mere tidssvarende eller bedre indrettet. I mange tilfælde handler det også om at rette op på løsninger, der ikke fungerer optimalt længere.
Det kan for eksempel være, at de gamle klinker er blevet slidte, at fugerne trænger til at blive skiftet, eller at indretningen ganske enkelt ikke passer til familiens behov længere. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med en mere omfattende badeværelsesrenovering, hvor rummet bygges op på ny, så man får den rigtige løsning helt fra bunden.
Vi hjælper med både små og store projekter. Det kan være alt fra udskiftning af fliser og klinker til en større renovering, hvor hele badeværelset bliver gennemgået. Uanset opgavens omfang har vi fokus på, at arbejdet skal udføres grundigt og i en kvalitet, som vi kan stå inde for.
De rette fliser og klinker til dit nye badeværelse
Flisearbejde fylder meget på et badeværelse, og det er også en af de dele, som har stor betydning for det samlede indtryk. Fliser og klinker er med til at give rummet karakter, men de skal også kunne holde til daglig brug og være lagt korrekt, hvis resultatet skal være godt i længden.
Vi lægger fliser og klinker med garanti for et flot finish. Det gælder både på gulve, vægge og i forbindelse med opbygning af bruseniche.
Valget af klinker og fliser har naturligvis også stor betydning. Nogle ønsker store fliser, der giver et enkelt og roligt udtryk. Andre vil gerne have mindre klinker eller mere spil i overfladerne. Her rådgiver vi gerne ud fra både det visuelle og det praktiske, så du ikke kun vælger det, der ser godt ud her og nu, men også får en løsning der giver mening på længere sigt.
Vådrumssikring og korrekt opbygning er afgørende
Et badeværelse skal kunne tåle daglig fugt, og derfor er korrekt vådrumssikring helt essentiel. Udføres det ikke ordentligt, kan det føre til fugtskader, skimmel og ødelagte konstruktioner.
Meget af det vigtige arbejde ligger under fliserne. Med fokus på korrekt opbygning, gode materialer og præcise fuger sikrer vi et holdbart resultat.
Samtidig er korrekt fald mod afløb afgørende, så vandet ledes væk og ikke skaber problemer i hverdagen eller på sigt.